Det er meget væsentligt, at du kender din vægt, og at du jævnligt holder øje med den. Vej dig gerne én gang ugentligt og vær opmærksom, hvis du taber dig utilsigtet. Blot 5% utilsigtet vægtreduktion er faktisk uhensigtsmæssigt og bør gøre dig mere opmærksom. Hvis du ikke har en vægt i dit hjem, kan du også kigge på den mad du spiser.
Spiser du op ligesom du plejer?
Er du begyndt at levne?
Dette er spørgsmål du kan stille dig selv. Se også på om tøjet bliver for stort eller om halskæder, armbånd og fingerringe pludselig bliver for store. Gør flere af disse faktorer sig gældende, så søg egen læge. Der er masser af gode råd at hente til at stabilisere din vægt igen, både via energiberigelse af din normale mad, eller ved tilskud af gode og velsmagende ernæringspræparater såsom ernæringsdrikkene fra Nestlé HealthCare Nutrition.